Annonce
112

Politiets bevis er kasseret i stor røverisag

Politiet tvinges nu til en anderledes arbejdsmetode i forbindelse med efterforskning af større kriminalsager.

Fremover skal de sigtedes eller tiltaltes forsvarere tilkaldes og have chancen for at være med, når politiet laver særlige foto-optagelser.

Det er den sandsynlige konsekvens af forløbet i en københavnsk røverisag, som mandag kommer for retten.

Her har anklageren fået forbud mod at bruge en erklæring om foto-optagelser som bevis.

I den såkaldte atelieroptagelse tog politiet billeder af figuranter, som var iført to mistænkte mænds tøj.

Derefter blev billederne sammenlignet med videoovervågning fra en Western Union-forretning, som blev udsat for et brutalt røveri midt under stormen Allans hærgen i oktober sidste år.

Men udtalelsen fra Rigspolitiets kriminalteknikere om sammenligningen er røget i skraldespanden. Det skyldes, at forsvarerne ikke blev tilkaldt ved optagelsen.

- Det er en fordel for de sigtedes retssikkerhed, at forsvarerne skal være med, så politiet ikke alene kan tilrettelægge optagelsen, siger advokat Andro Vrlic.

Sammen med sin kollega Hanne Rahbæk har han fået medhold først hos Retten på Frederiksberg og derefter i Østre Landsret.

- Kendelsen får konsekvenser for en tilsyneladende mangeårig praksis. Nu viser det sig, at man ikke har haft hjemmel til at lave optagelserne uden at tilkalde forsvarerne, siger advokat Andro Vrlic.

Dommerne mener, at de såkaldte atelieroptagelser skal sammenlignes med for eksempel rekonstruktioner og konfrontationer. Her skal en forsvarer altid tilkaldes.

Under opgøret i retten har Københavns Politi sagt, at opklaringsarbejdet vil blive væsentligt forsinket, og der vil også være store praktiske problemer.

- Det vil gøre efterforskningen vanskeligere for os, siger vicepolitiinspektør Jens Møller i afdelingen for personfarlig kriminalitet.

- For os har det været meget principielt, for vi har ment, at det er en teknisk ting og ikke en slags rekonstruktion.

- Vi har været i dialog med rigspolitiet om det, og det skal nu vurderes, hvordan man fremover håndterer dette her, siger vicepolitiinspektøren.

I den sag, der begynder mandag ved Retten på Frederiksberg, er to unge mænd tiltalt for røveriet mod Western Union på Frederikssundsvej 28. oktober sidste år.

De nægter at være identiske med de to mænd, der smadrede en rude med en flækøkse og et koben og truede de ansatte med pistol - og i øvrigt tabte det meste af udbyttet på cirka 400.000 kroner.

/ritzau/

Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub