Flygtningene, politiet har reddet op ved Saltholm, er nok ikke de sidste, mener både ekspert og svensk politi.
Når vejret bliver bedre, vil flere flygtninge sandsynligvis prøve lykken med at sejle til Sverige på egen hånd. Det forudser migrationsekspert ved Københavns Universitet Martin Lemberg-Pedersen.
- Når vi går sommeren i møde, kan det godt blive en konsekvens, at flere flygtninge forsøger at krydse Øresund, siger han.
Politiet reddede mandag eftermiddag fire asylansøgere fra Center Sandholm op fra vandet ved Saltholm og Peberholm, efter at deres båd var kæntret under deres forsøg på at sejle til Sverige.
Og Martin Lemberg-Pedersen tror ikke, at de fire bliver de sidste bådflygtninge, vi ser på Øresund.
Det er ikke kun de højere vandtemperaturer, der giver flygtningene modet til at begive sig ad vandvejen mod Sverige. Ifølge Martin Lemberg-Pedersen er det også et resultat af, at forholdene for flygtninge strammes flere steder.
- Når de lovlige muligheder lukker og lande forsøger at afskrække asylansøgere med udskydelse af familiesammenføring og langtrukne ophold i teltlejre, kan det skabe gode betingelser for smuglere og dermed for farlige ruter, såsom både over Øresund.
På den anden side af sundet deles den overbevisning. Det fortæller Ewa-Gun Westford, der er presseansvarlig for det svenske politi i region syd.
- Vi tror, der kommer flere forsøg nu, hvor det snart bliver sommer. Vi får altid færre asylansøgere om vinteren.
- Vi har fået indikationer og oplysninger om, at der findes individer, som planlægger at forsøge at komme over med båd, siger hun til Radio24syv.
Både eksperten og politiet forbereder sig på, at flere måske vil ty til bådene for at komme til Sverige.
Alligevel mener Martin Lemberg-Pedersen ikke, at vi skal frygte samme situationer som andre steder i Europa.
Eksempelvis tror han ikke, at situationen vil blive lige så kaotisk som i Calais i Frankrig, der ligger ved tunnelen til England. Der har store menneskemængder og en meget skærpet grænsekontrol ført til mange desperate forsøg på at krydse grænsen.
- På nogle punkter har vi den samme situation som ved Calais, da vi har en tunnel mellem to lande, hvor der er lukket for legal migration. Det betyder, at flygtningene skubbes ud i at prøve farlige ruter.
- En af de store forskelle er, at Calais-grænsen er meget militariseret. Selv om der er kommet mere grænsekontrol, så er den engelsk-franske grænse på et mere udviklet stadie af militariseret grænsekontrol, siger han.