En kvindelig bilist kom lettere til skade og bilen blev totalskadet
Bilen blev totalskadet og den 45 årige kvindelige fører kom lettere til skade ved et færdselsuheld onsdag morgen kl. 06.30.
Kvinden kørte ad Nykøbingvej mod syd ved Stødstrup, Eskilstrup, da bilen på grund af et øjebliks uopmærksomhed fra kvinden kom i skred og kørte på tværs af vejen, hvorefter bilen røg ned af en 5 m høj skrænt.
Ved uheldet rullede bilen rundt og landede på marken.