Børn venter længe på genoptræning

Børn med gigt og muskelsygdomme venter efter kommunalreformen i flere måneder på at få den behandling og genoptræning, som de tidligere fik som en selvfølge med det samme.

- Det er frustrerende og uacceptabelt, siger overlæge og speciallæge i børnesygdomme Lene Bohr fra Børneafdelingen på Sygehus Syd i Nykøbing Falster.

Hun forklarer, at hun skal kæmpe meget mere for at få godkendt en behandling, og konsekvensen er, at der går for lang tid.
- Det tager måneder at få godkendt behandlingen, og så er effekten ikke så god, som den kunne have været, hvis behandlingen blev givet med det samme, siger hun.

Problemerne er opstået som følge af kommunalreformen. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) kalder opgavefordeling mellem kommuner og regioner for glasklar, når det gælder genoptræning. Den almindelige genoptræning er en kommunal opgave, den mere specialiserede genoptræning er en opgave for regionerne.

Men så enkelt, som sundhedsministeren ser det, er det ikke ude i virkeligheden, der hvor patienter med sygdomme, der ikke er lige efter bogen, har behov for genoptræning og behandling.
- Man kan ikke skelne mellem behandling og genoptræning, når det gælder børn. Børns behov for træning er ikke bare kortvarigt. Børn skal hele tiden lære noget nyt, siger Lene Bohr.

Flere gange om ugen oplever hun, at hun ikke kan få træning til et gigtbarn eller et barn med muskelsygdom eller bindevævssygdom.
- De børn er virkelig kommet i klemme med den her reform. Her er det helt umuligt at skelne mellem genoptræning og behandling, og det er fortvivlende med skænderiet om, hvad der hører til regionen, og hvad der hører til kommunerne, siger Lene Bohr.

Lene Witte, der er direktør i Gigtforeningen, oplever, at også den specialiserede genoptræning af de alvorligst ramte gigtpatienter er røget på gulvet med kommunalreformen.
- Kommunerne kan ikke håndtere den, og regionerne gør det ikke, så vi synes, at der er opstået et hul, siger hun.

Konsekvensen af den manglende genoptræning er alvorlig. For de voksne betyder det, at de får svært ved at have et almindeligt liv og en dagligdag uden hjælp. For børnene er det med Lene Wittes ord fantastisk vigtigt og helt afgørende, at de får den rigtige hjælp til at holde led og muskler i gang. Ellers er de meget dårligere stillet.

Gigtforeningen har forgæves prøvet at få Sundhedsstyrelsen til at fastlægge grænsen mellem den almindelige genoptræning og den specialiserede genoptræning.
- Så der er nogle gråzoner, hvor regionerne siger, at det er kommunernes ansvar, og hvor kommunerne siger, at det er regionernes ansvar, og det går kun ud over patienterne, siger Lene Witte.

I Gigtforeningens center for genoptræning i Skælskør er leder Lillian Garby vidne til, at gigtbørnene ikke længere kan komme til den specialiserede træning.
- Børnene er tidligere kommet i en nærmest endeløs behandling henvist af børnelæger fra hele Sjælland. Men nu har kommunerne meddelt os, at de selv vil varetage opgaven, og de køber ikke behandlingen hos os til deres patienter. Jeg håber da, at de finder deres egne ben i den her sag og vil forhandle. Men indtil da er børnene på herrens mark, siger Lillian Garby.

Sundhedsministeren har bebudet en undersøgelse af gråzoneområderne i genoptræningen efter kommunalreformen.
/ritzau/