Annonce
Guldborgsund

Forsvundet kvinde fundet i god behold

OPDATERET 15.45: Den efterlyste 89-årige blev fundet i en skakt under sygehusets intensivafdeling.

Politiet oplyste klokken 13.15, at den efterlyste 89-årige Meta Cecilie Madsen fra Øster Ulslev, som ved 22-tiden i aftes forsvandt fra Nykøbing Sygehus, nu er fundet i god behold.

Kvinden blev fundet af nogle portører i en skakt under sygehusets intensiv-afdeling. Hvordan den demente kvinde er kommet så meget på afveje, er der ingen, som ved.

Ifølge Pia Bruun Madsen, vicedirektør i Sygehus Syd med særlig funktion for sygehusene i Nykøbing og Nakskov, var den 89-årige indlagt i forbindelse med en undersøgelse, hun skulle have foretaget. Og egentlig skulle hun have været udskrevet til hjemmeplejen i dag.

Den 89-årige blev tilset ved 21-tiden i aftes, men en halv time senere opdagede personalet, at hun var forsvundet. I første omgang troede man, at hun var gået udenfor, og derfor blev den efterfølgende eftersøgning længe koncentreret om de udendørs områder omkring sygehuset og de nærliggende veje.

I dag formoder sygehusledelsen, at hun slet ikke har været udendørs på noget tidspunkt, og det har muligvis reddet hende.

Kvinden var nemlig kun iført badekåbe og sandaler, da hun forsvandt. Hun ville derfor have været i livsfare, hvis hun var gået udenfor i aftenkulden.
Men i stedet forvildede hun sig altså på uforklarlig vis ned i den føromtalte skakt, hvor hun lå, indtil hun blev fundet ved 13.15-tiden tirsdag eftermiddag.

Politiet ledte efter hende det meste af natten med hunde, og man adviserede for eksempel taxaer, ligesom man bad folk, som bor i nærheden af sygehuset om at kigge efter hende i udhuse og andre steder, hvor hun kunne have søgt ly.

Tirsdag formiddag søgte man stadig med hundepatruljer i de åbne områder omkring Guldborgsund Kommunes rådhus på Parkvej, ved Nordre Kirkegård samt området omkring sygehuset.

Der blev også indsat en helikopter i eftersøgningen, som afsøgte området omkring Guldborgsund og dele af Nykøbing by. Ved 13-tiden blev helikopteren sendt hjem igen, uden resultat.

Man overvejede også at indsætte dykkere i eftersøgningen, men det blev altså ikke nødvendigt, for kort efter dukkede hun heldigvis op i god behold.
- Vi har indberettet sagen som en såkaldt utilsigtet hændelse, og vi skal nu have analyseret, hvordan det kan gå til, og om, der har været nogle rum, som var åbne, der ikke burde være det, så vi kan sikre, at det ikke kan ske en anden gang, forklarer vicedirektør Pia Bruun Madsen fra Sygehus Syd.

Hun understreger dog samtidig, at sygehuset er et åbent område, og at patienterne derfor ikke som sådan er låst inde.
Hun mener ikke, at der for nuværende er belæg for at sige, at personalet har begået faglige forsømmelser i forbindelse med den 89-åriges forsvinden.
- Det, jeg hæfter mig ved, er, at personalet - omstændighederne taget i betragtning - har gjort alt, hvad de kunne på det pågældende tidspunkt og taget opgaven med at finde kvinden særdeles alvorligt, siger Pia Bruun Madsen.

Den 89-årige blev tirsdag eftermiddag lagt i seng på sygehuset og fik lidt at spise, så hun kunne komme lidt til hægterne igen.




Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub