Der var mest røg at se, da en lejlighed i "Gøyes Hospital" kom i brand. Ingen kom dog til skade.
Kort før klokken 15 blev brandvæsenet tilkaldt til en ældre ejendom med lejligheder, det såkaldte Gøyes Hospital, på Nykøbingvej i Sakskøbing.
En ende-lejlighed i en sidebygning viste sig at være fyldt med røg i stue og på 1. sal, hvorfra røgen slog ud af et tagvindue.
Ifølge indsatsleder Kaare Andresen var der også ild, men til alt held var beboeren ikke i lejligheden. Røgdykkerne fik hurtigt situationen under kontrol og begyndte at gennemlufte lejligheden.
Der foreligger ingen oplysninger om årsagen til branden.