Annonce
Indland

Industrien: Svært at se færdig vaccineproduktion næste år

Til næste år vil statsminister Mette Frederiksen (S) have vaccineproduktion i Danmark. Det er dog svært at se for sig, mener Lægemiddelindustriforeningen. (Arkivfoto) Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix

Statsministeren vil i 2022 have vaccineproduktion i Danmark. Det er dog komplekst, påpeger brancheforening.

Det er svært at se en færdig produktion af coronavacciner for sig i Danmark til næste år.

Det vurderer Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (LIF), efter at statsminister Mette Frederiksen (S) mandag har sagt, at hun i 2022 vil have vacciner lavet i Danmark.

Det skyldes, at vaccineproduktion - og særligt den, der koncentrerer sig om mRNA-teknologien - er meget kompleks.

- Én fabrik med det hele i Danmark er svær at se for sig i 2022, siger hun.

Hun fortæller, at en af de store producenter bruger omkring 290 substanser fra 89 underleverandører i 19 lande til at lave sin vaccine.

Statsministeren lægger nu op til, at der skal laves en såkaldt markedshøring. Det er ifølge Ida Sofie Jensen den allertidligste fase, hvor der findes ud af, om der er interesse - og om nogle kan det. Hun mener, at det er klogt, at den bliver lavet.

- Danmark er et life science-land (mange selskaber inden for biotek og medicin, red.) og har også forskellige muligheder for produktionssteder.

- Men hvorvidt der kan leveres dele af det eller det hele, er et spørgsmål. Men det ved vi efter en høring og eventuelt et udbud, siger Ida Sofie Jensen.

Professor Camilla Foged fra Institut for Farmaci på Københavns Universitet tror på, at det kan lykkes.

- Det vil kræve en stor arbejdsindsats, men coronapandemien og den fart, vi har set i udviklingen af vacciner, viser os, at hvis der er politisk vilje og de fornødne ressourcer, så kan det lade sig gøre, siger hun.

Første og afgørende skridt vil være at få en licensaftale med for eksempel Pfizer, Moderna eller CureVac i Tyskland. Desuden skal der nok bygges nye produktionsfaciliteter i Danmark, vurderer hun.

Mette Frederiksen (S) ønsker over for flere medier ikke at sætte beløb på, hvor mange danske skattekroner projektet skal have i ryggen.

Hun skal bruge Folketingets accept af udbuddet, før det kan blive en realitet.

  • Coronavirus - Vaccination Center Berlin
    Til næste år vil statsminister Mette Frederiksen (S) have vaccineproduktion i Danmark. Det er dog svært at se for sig, mener Lægemiddelindustriforeningen. (Arkivfoto) Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub