På seks år er antallet af børn og unge, der får adhd-medicin steget med 50 procent.
Det står i skærende kontrast til myndighedernes anbefalinger.
Sådan lyder det fra overlæge Nina Tejs Jørring, forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, ifølge Politiken.
I årevis har Sundhedsstyrelsen i sine nationale kliniske retningslinjer fastslået, at medicin meget sjældent bør være lægens førstevalg.
I stedet bør der i første omgang tilbydes ikkemedicinsk behandling i form af pædagogiske og psykologiske tiltag.
Og det er Nina Tejs Jørring enig med Sundhedsstyrelsen i.
- Man skal først afprøve, om det er nok, inden man tilbyder medicin, for det er i modsætning til medicinen jo fri for fysiske bivirkninger, siger hun til Politiken.
I 2016 var 15.370 børn og unge under 18 år i medicinsk adhd-behandling. Antallet steg til 22.980 i 2022.
Adhd er en udviklingsforstyrrelse, hvor nogle af de typiske symptomer er, at personen har svært ved at koncentrere sig, er impulsiv og hyperaktiv.
Ifølge Politiken viser en metaanalyse fra Region Sjælland, som er udarbejdet på baggrund af 212 lodtrækningsforsøg med adhd-medicin, at den typiske adhd-medicin kan have en effekt på kort sigt.
Men ifølge avisen er det en effekt, som ikke er dokumenteret særligt godt.
Bolette Friedrichsen, som er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, siger til Politiken, at medicinen ikke bør være førstevalg. Men at den er vigtig for nogen.
Hun mener, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer er svære at leve op til. Over for Politiken begrunder hun det blandt andet med, at børne- og ungdomspsykiatrien er hårdt presset.
/ritzau/