Pengene til børne- og ungepsykiatrien bruges bedst på flere tilbud til dem, der endnu ikke har fået en diagnose.
Det mener Marie Kruse, som er ph.d. og lektor ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
Udmeldingen kommer, efter sundhedsminister Sophie Løhde (V) på et pressemøde torsdag har meldt ud, at regeringen fra næste år vil styrke psykiatrien med en ekstra tilførsel på 400 millioner kroner.
Tilførslen øges årligt frem til 2030, hvor der samlet vil være tale om et løft på 4,3 milliarder kroner årligt.
Marie Kruse mener, at man kan komme et godt stykke for 400 millioner ekstra kroner – hvis man bruger pengene rigtigt.
Hun peger på, at pengene vil gøre størst gavn ved at øge mængden af tilbud til børn og unge, som ikke er så syge, at de skal indlægges på en psykiatrisk afdeling.
- Hele mellemgruppen, som for eksempel har angst eller depression, skal have tilbud væk fra behandlingstilbuddene og gerne før, de får en diagnose, siger hun til Ritzau.
Det kunne være gruppeterapi, psykologsamtaler eller støtte i skolen.
På den måde kan man få lettet flaskehalsen i psykiatrien og undgå, at de børn og unge, der har det svært, får det endnu sværere, før de får tilbudt hjælp.
Et af psykiatriens store problemer er dog, at der mangler både sygeplejersker og psykiatere.
Sundhedsministeren kom på pressemødet ind på, at pengene skal bruges til at tiltrække mere personale - flere læger skal eksempelvis have mulighed for at specialisere sig inden for psykiatrien.
Marie Kruse mener, at der ikke mangler så mange psykiatere. Problemet er, at de er flyttet over i det private.
- De forlader børne- og ungepsykiatrien og derfor er det penge ud ad vinduet, hvis man tildeler flere midler til psykiaterne. I stedet skal man finde ud af, hvorfor de forlader faget og hvad der kunne få dem til at blive, siger hun.
Hun mener nemlig ikke, at det handler om lønninger til speciallægerne men derimod nogle helt andre mekanismer – såsom arbejdsforhold.
/ritzau/