Annonce
Kultur

Dronningen hædrer østjysk garder med royalt ur

Dronning Margrethe overrækker "Dronningens Ur" til garder Anton Mondrup Langdahl fra Hadsten i Østjylland på Livgardens Kaserne i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Garderen Anton Mondrup Langdahl fra Hadsten fik fredag overrakt "Dronningens Ur" af dronning Margrethe.

På Den Kongelige Livgardes kaserne på Rosenborg Slot i København stod dronning Margrethe fredag klar til at overrække "Dronningens Ur" til garder Anton Mondrup Langdahl.

Det skete under Livgardens årsdagsparade, der hvert år afholdes i anledning af regimentets fødselsdag.

Her har vagtkorpset udpeget én garder til at modtage det royale ur som hædersbevisning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Langdahl er tjenestevillig og professionel, og vi kan være sikre på, at han giver sig 100 procent i alle henseender.

- Han er tillidsvækkende og en person, vi kan regne med.

Sådan lyder en del af motivationen for indstillingen af garderen, der er født og opvokset i Hadsten i Østjylland.

"Dronningens Ur" overrækkes ved afslutningen af tjenestetiden til den garder, der af vagtkompagniet er udvalgt som tjenesteperiodens bedste garder.

Desuden lægges der vægt på udvist kammeratskab.

Anton Mondrup Langdahl bestrider funktionen som Post for Gevær.

Han har således ansvaret for at føre garderne rundt på slotspladser, når de skal afløses eller tiltræde.

Post for Gevær har desuden ansvaret for, at reglerne på pladserne bliver overholdt.

- Det er en opgave, garderen tager meget seriøst, og det kan tydeligt mærkes, at han tager ansvar for trivslen på vagtholdet, lyder det.

At være garder hører til familien. Anton Mondrup Langdahls far var således garder i 1989, mens hans storebror var en del af vagtkorpset i 2019.

Det fremgår af indstillingen, at han overvejer at blive selvstændig, når han har aftjent sin værnepligt.

Garderen er færdiguddannet tømrer.

Historien bag uret går tilbage til 1969, hvor det første gang blev overrakt i anledning af Frederik IX's 70-års fødselsdag.

Siden traditionen med uret startede, er over 130 gardere blevet hædret med den særlige anerkendelse. Det oplyser Garderforeningen på sin hjemmeside.

Det var første gang i år, at dronning Margrethe stod for at overrække uret.

Kronprins Frederik overrakte for første gang hædersbevisningen i marts. Dengang var dronning Margrethe stadig sygemeldt efter en rygoperation.

Den Kongelige Livgarde blev oprettet 30. juni 1658 af Frederik 3. Livgarden kan således fejre 365-års fødselsdag fredag.

/ritzau/

  • Dronningen deltager i ... rsdagsparade og overrækker Dronningens Ur, dronning Margrethe, Dronningen
    Dronning Margrethe overrækker "Dronningens Ur" til garder Anton Mondrup Langdahl fra Hadsten i Østjylland på Livgardens Kaserne i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub