Myndighederne gik for hårdt frem mod ejeren af en stor svinefarm på Lolland, da de fandt ulovlig medicin på ejendommen.
Myndighederne gik for hårdt frem mod ejeren af en stor svinefarm på Lolland, da de fandt ulovlig medicin på ejendommen.
Det har Højesteret afgjort.
Erstatningen lyder på 300.000 kroner, nøjagtig som Landsretten tidligere fandt frem til.
Stenkærgaard Svineproduktion A/S i Fjelde ved Sakskøbing, som ejes af Steen Tambour, havde ellers anket landsrettens afgørelse og krævet næsten 940.000 kroner i erstatning for, at myndighederne forbød virksomheden at levere svin til slagtning efter medicinfundet.
Da politi og fødevarestyrelsen i 2005 ransagede ejendommen fandt man over 10 kilo gult pulver i en umærket beholder. Det stod dog hurtigt klart, at grisene ikke var blevet behandlet med medicinen.
Alligevel ophævede myndighederne først leveringsforbuddet tre uger senere.
/ritzau/