Havde ikke kørekort og stak af fra ulykke.
En 31-årig mand fra Maribo kørte i går aftes galt på motorvejen mellem Rødby og Maribo.
I det nordgående spor kom han under en overhaling til at snitte en campingvogn, så hans bil røg ind i autoværnet og derefter snurrede rundt.
Både føreren og en passager forlod bilen efter ulykken. En time efter fandt politiet passageren, en 29-årig mand, der sad i vejkanten. Fire timer efter uheldet fandt man også den 31-årige på motorvejsstrækningen.
Når han foresvandt fra uheldsstedet kan det have med at gøre, at han ikke har noget kørekort.