Horslunde Vandværk forærer vandkølere til Ravnsborgskolen og Horslunde Realskole.
Vand er godt for hjernen - det gavner både koncentrationsevnen, mindsker svimmelhed og hovedpine. Derfor har skoleelever godt af at drikke vand i løbet af dagen. Men for mange elever er det tit mere smart at drikke sodavand. Det vil Horslunde Vandværk nu rette op på.
Bestyrelsen for vandværket har derfor besluttet at forære Ravnsborg Skole og Horslunde Realskole hver en drikkevandskøler samt nødvendige installationer, så det rene vand bliver lige så fristende som det kulørte.
- Vi ville gerne prøve noget nyt, siger Palle Hansen, der er formand for Horslunde Vandværk.
- Begge skoler vil gerne være med, så nu skal vi lige have aftalt det praktiske, siger han.