Annonce
Politik

Brøndbys borgmester går på pension efter otte år

Efter otte år med borgmesterkæden i Brøndby Kommune siger Kent Max Magelund (S) nu stop i en alder af 72 år for at gå på pension. (Arkivfoto). Foto: Bjarke Maccarthy/Socialdemokrati/Ritzau Scanpix

Borgmester i Brøndby Kommune Kent Magelund (S) stopper som borgmester i maj, fordi han vil pensioneres.

Kent Magelund (S) stopper som borgmester i Brøndby den 31. maj efter otte år på posten. Årsagen er, at han går på pension.

Det skriver Brøndby Kommune på Facebook.

- Efter moden overvejelse og mange år i kommunalbestyrelsen ønsker jeg nu at lade mig pensionere, mens helbredet stadig er til det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er fantastisk at slutte sit arbejdsliv i den kommune, jeg næsten er vokset op i fra barnsben, og hvor jeg har været lærer i 37 år, før jeg blev borgmester, udtaler Kent Magelund i opslaget.

72-årige Kent Magelund blev valgt ind i Brøndby Kommunes Kommunalbestyrelse i 2009.

Han overtog borgmesterposten den 1. marts 2016 efter Ib Terp (S), som måtte give borgmesterkæden videre på grund af sygdom.

Han har tidligere udtalt til Sjællandske Nyheder, at "den måde, jeg blev borgmester på, var mærkelig".

- Meningen var, at jeg skulle lære af Ib i det første år, men han ringede pludselig til mig i november 2015 og fortalte, at jeg skulle søge orlov fra mit arbejde som lærer, sagde Magelund i forbindelse med et fødselsdagsportræt i 2021.

Ud over at være borgmester har Kent Magelund været med til at stifte triatlonforbundet i Danmark og bestred posten som formand i 15 år.

Han har desuden været formand for Brøndby Hallen i en årrække. I 2022 blev han kritiseret af tidligere direktør for hallen Carsten Boje Larsen for at have været inhabil og givet et ulovligt årligt eliteidrætstilskud til hallen. Det skrev Ekstra Bladet.

På den baggrund bad Brøndby Kommune Ankestyrelsen vurdere sagen. Konklusionen var, at tilskuddet var lovligt.

- Nu er der rene linjer, og så kommer det heller ikke at gå ud over den borgmester, der kommer efter mig, sagde Kent Magelund til Sjællandske Nyheder efter afgørelsen.

Den socialdemokratiske gruppe i Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune skal udpege en ny borgmesterkandidat på et kommunalbestyrelsesmøde den 22. maj.

/ritzau/

Sjællandske Nyheders navneportræt
Sjællandske Nyheders artikel om Ankestyrelsens afgørelse
EB''s artikel
  • Kent Max Magelund (S)
    Efter otte år med borgmesterkæden i Brøndby Kommune siger Kent Max Magelund (S) nu stop i en alder af 72 år for at gå på pension. (Arkivfoto). Foto: Bjarke Maccarthy/Socialdemokrati/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub