Et bredt flertal i Folketinget har fredag vedtaget lovforslaget om Barnets Lov efter en afstemning i Folketingssalen.
Lovvedtagelsen er en udløber af den politiske aftale "Børnene Først", der blev indgået i 2021 under den daværende S-regering.
SVM-regeringen stemte for lovforslaget, og det samme gjorde SF, De Konservative, Enhedslisten og De Radikale.
Til gengæld stemte både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne imod lovforslaget.
De tre førstnævnte partier var ellers alle med i den politiske aftale fra 2021, men i maj meddelte partierne, at de trak sig fra aftalen.
Aftalen skulle gøre det muligt at bortadoptere børn, allerede inden de er født.
Undervejs i forløbet advarede flere organisationer imidlertid om, at loven risikerede at svække børns retssikkerhed og kompromittere menneskerettighederne.
Derfor kunne de tre partier ikke stå inde for aftalen.
- Vi er bekymrede, fordi menneskerettighedsorganisationer og retssikkerhedsorganisationer reagerer så skarpt imod loven, sagde Torsten Gejl, socialordfører i Alternativet, i maj.
Alternativet havde også store problemer med, at regeringen med Barnets Lov vil sørge for, at der bliver taget stilling til hele søskendeflokken, når et barn bliver anbragt.
I dag skal kommunerne kun vurdere, om der skal laves en børnefaglig undersøgelse af andre børn i familien.
Med lovforslaget foreslog regeringen, at kommunen fremover har pligt til at lave en undersøgelse af søskende, hvis et barn eller en ung bliver anbragt.
Det vil ifølge socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) føre til flere anbringelser.
Barnets Lov udspringer af statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale i 2020. Her talte hun om S-regeringens mål om at tvangsfjerne flere børn tidligere.
Men på grund af folketingsvalget 1. november sidste år blev loven forsinket, og den nye SVM-regering måtte genfremsætte loven.
Loven træder i kraft 1. oktober. Enkelte elementer i loven træder dog i kraft på andre tidspunkter.
/ritzau/