Annonce
Politik

Ny DF'er får fem ordførerskaber - to fra Pia Kjærsgaard

Mette Thiesen har nu fundet sig til rette i DF, hvor hun har fået fem ordførerskaber. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Mette Thiesen skal blandt andet være social- og handicapordfører i DF i stedet for Pia Kjærsgaard.

Den tidligere profil for Nye Borgerlige Mette Thiesen overtager to ordførerskaber fra Pia Kjærsgaard i Dansk Folkeparti, efter at Thiesen har tilsluttet sig DF. I alt får Thiesen fem ordførerskaber i partiet.

Det oplyser DF i en pressemeddelelse.

Thiesen skal være social- og handicapordfører. De ordførerskaber havde partistifter Pia Kjærsgaard. Thiesen skal også være sundhedsordfører i stedet for Peter Kofod. Desuden bliver hun ordfører for familie og ytringsfrihed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thiesen var løsgænger i Folketinget, indtil det i mandags kom frem, at hun var blevet DF'er. Kort efter folketingsvalget i november forlod Thiesen Nye Borgerlige.

- Det er en fantastisk følelse at være medlem af Dansk Folkeparti, og jeg er blevet taget helt enormt godt imod - både af gruppen og af baglandet, siger Thiesen i pressemeddelelsen.

- Det betyder helt utrolig meget. Nu smøger jeg ærmerne op og går i gang med arbejdet. Vi har et rigtig stærkt hold, som jeg glæder mig helt utroligt meget til at arbejde sammen med - for Danmark og for danskerne, siger hun.

Thiesen er det andet folketingsmedlem, som efter valget er skiftet fra Nye Borgerlige til DF. Mens Thiesen var løsgænger i en periode, så meddelte Mikkel Bjørn i slutningen af januar, at han skiftede Nye Borgerlige ud med DF.

Thiesen og Mikkel Bjørn havde forskellige grunde til at forlade Nye Borgerlige.

Mens Mikkel Bjørn ikke kunne se sig selv i Nye Borgerlige med Lars Boje Mathiesen som ny formand, så forlod Thiesen partiet efter en sag med politikerens kæreste i en hovedrolle.

Ifølge Nye Borgerlige havde Thiesen og hendes kæreste blandt andet sendt "intimiderende og truende" beskeder til en medarbejder i Nye Borgerlige. Thiesen ville ifølge partiet også have medarbejderen fyret. Thiesen er ikke enig i partiets udlægning.

Så ganske få dage efter valget takkede Thiesen af i Nye Borgerlige. Efterfølgende kom det frem, at hun og DF havde indgået et arbejdsfællesskab for at hjælpe hinanden med politisk arbejde. Derfor kom Thiesens indmeldelse i DF heller ikke som nogen stor overraskelse.

Mens DF har fået vokseværk og er gået fra fem til syv mandater efter ankomsten af Thiesen og Mikkel Bjørn, er Nye Borgerlige nede på fire mandater.

/ritzau/

  • Første møde i Folketingssalen efter valget
    Mette Thiesen har nu fundet sig til rette i DF, hvor hun har fået fem ordførerskaber. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub