Annonce
Sport

Xabi Alonsos succeshold forsvarer tysk førsteplads

Jeremie Frimpong (til venstre) og Victor Boniface (til højre) fejrer 2-0-scoringen mod FC Köln. Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix
Xabi Alonso fejrede søndag et år som cheftræner i Bayer Leverkusen med en 3-0-sejr over FC Köln.

Bayer Leverkusen har ofte kæmpet med i toppen af Bundesligaen, men det første tyske mesterskab lader endnu vente på sig.

Måske er sæsonen nu kommet, hvor det vil lykkes at gå hele vejen.

Med den tidligere topspiller Xabi Alonso på trænerbænken har holdet syd for Ruhr-distriktet fået en fremragende sæsonstart og topper ligaen med 19 point efter syv spillerunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søndag vandt Bayer Leverkusen på hjemmebane med 3-0 over FC Köln, der indtager sidstepladsen.

Straks fra start var der stor forskel på de to hold i lokalderbyet, hvor det ene angreb efter det andet rullede ned mod den tidligere Brøndby-keeper Marvin Schwäbe i Köln-målet.

Varemærket hos Alonsos Leverkusen-mandskab er førstegangsafleveringer i højt tempo. Selv om modstanderne ved, hvad der venter dem, så har de svært ved at stille det store op.

Selv om Alonso blandt andet har en fortid som spiller i Real Madrid, så kunne det tyde på, at han har hentet inspiration fra arvefjenden FC Barcelonas tiki-taka-fodbold for nogle år siden.

Den tidligere Liverpool- og Real Madrid-spiller Xabi Alonso har skabt et hold, der lige nu nedlægger al modstand i Bundesligaen. Foto: Edith Geuppert/Reuters

Spanieren rundede søndag et år på trænerbænken hos Leverkusen, og han kunne ikke have ønsket sig en bedre start.

Leverkusen havde allerede spillet sig igennem Köln-forsvaret en håndfuld gange, da Jonas Hofmann efter 20 minutter bragte hjemmeholdet i front med 1-0 efter en frispilning med hælen fra Florian Wirtz.

Köln-danskeren Rasmus Carstensen havde det også svært. Efter en halv time blev højrebacken med en fortid i Silkeborg rundet af Alejandro Grimaldo, der satte Jeremie Frimpong op til en nem 2-0-scoring.

Alejandro Grimaldo var tæt på at øge føringen kort efter med et skud, der havde kurs mod målhjørnet, men Schwäbe fik lige nøjagtig fingerspidserne på.

Köln havde en lille opblomstring frem mod pausen, hvor en stor dobbeltchance blev misbrugt på Leverkusen-keeper Lukas Hradecky.

Ligesom Marvin Schwäbe i Köln-målet har Hradecky en fortid som målmand i Brøndby.

I anden halvleg kom Rasmus Carstensen i uheldigt fokus, da han sendte bolden tilbage mod en holdkammerat, der dog blev oversprintet af Leverkusen-angriberen Victor Boniface.

Det medførte en gigantisk målchance til hjemmeholdet, men Schwäbe fik afværget en scoring.

Med 20 minutter tilbage scorede Boniface kampens sidste mål, da nigerianeren gjorde det til 3-0.

Leverkusen har vundet seks kampe og spillet en enkelt uafgjort. Eneste pointtab var på udebane mod de regerende mestre fra Bayern München, der søndag slog Freiburg 3-0.

Sejren bringer Thomas Tuchels Bayern-mandskab op på 17 point på tredjepladsen - to point bag Leverkusen. Stuttgart er placeret midtimellem med 18 point.

/ritzau/

  • Bayer Leverkusen - 1. FC Cologne
    Jeremie Frimpong (til venstre) og Victor Boniface (til højre) fejrer 2-0-scoringen mod FC Köln. Foto: Marius Becker/Ritzau Scanpix
  • Bundesliga - Bayer Leverkusen v FC Cologne
    Den tidligere Liverpool- og Real Madrid-spiller Xabi Alonso har skabt et hold, der lige nu nedlægger al modstand i Bundesligaen. Foto: Edith Geuppert/Reuters
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub