Alle snakkede om mordet på Dorthe Helene Larsen

Mordet på den 16-årige Dorthe Helene Larsen og fundet af hendes lig i Bangsebroskoven fyldte meget i 1969. Både i aviserne og i bevidstheden hos borgerne i hele Nykøbing F. og omegn.
- Det tror da pokker. Det er heldigvis ikke hver dag, at man finder resterne af et pige-lig i en skov ved Nykøbing. Så selvfølgelig var det noget, man snakkede rigtig meget om, fortæller Winnifred Eriksen.

Hun var i 1969 pressefotograf for Ny Dag i Nykøbing og dækkede sagen tæt.
- Det var jo en meget mystisk sag, fordi der var så mange mærkelige omstændigheder ved hendes forsvinden og drabet som helhed. Det var i hvert fald en sag, som fik snakken til at gå på kryds og tværs i lokalsamfundet, fortæller Winnifred Eriksen.

Da et par legende børn fandt liget af Dorthe Helene Larsen i april 1969, havde hun været forsvundet siden august året før - og i disse dage er det 40 år siden, at hun forlod sit hjem i Gadstrup ved Roskilde og kort efter endte sit liv i skoven ved Nykøbing F.

- Dengang boede der jo ikke særlig mange ved Bangsebro, og der var kun få huse, så det var egentlig utroligt, at nogen overhovedet fandt hendes lig. Det fik jo også folk til at snakke om, at drabsmanden måtte have lokalkendskab. Ingen udefrakommende ville næppe finde så afsidesliggende et sted - på den måde var der mange teorier i omløb dengang, fortæller Winnifred Eriksen, der senere blev fotochef på Se & Hør.

Også Folketidendes nuværende fotochef, Steen Thornit, husker tydeligt dækningen af mordsagen i foråret 1969.
- Jeg var begyndt som fotograf året før, så det gjorde selvfølgelig indtryk at dække så omfattende en kriminalsag. Specielt husker jeg et par dage efter fundet af hendes lig, at nyhedsbureauet Ritzau udsendte et såkaldt "klokke-telegram" om, at der var anholdt en ung mand i sagen oppe på Sjælland. Så vi strøg af sted for at dække grundlovsforhøret, men det førte som bekendt ikke til en opklaring af sagen, fortæller Steen Thornit.

Den unge mand viste sig at være en af Dorthe Helene Larsens venner, som var blevet anholdt for noget småkriminalitet.
Den første reporter, der dækkede sagen for Folketidende, var Erik Berth, som stadig tydeligt husker begivenhederne.
- Det var jo en tid, hvor man ikke var så vant til den slags voldsomme ting. Så det var virkelig noget, som folk snakkede om og interesserede sig for. Sagen havde så mange aspekter og var gådefuld, at det skabte alle mulige rygter i byen om, hvem der vidste hvad og så videre, fortæller Erik Berth.

Også Arne Skafte Jensen mindes, at efterforskningen af drabet på den unge pige fyldte rigtig meget i byens snak og avisernes spalter. Han var i 1969 netop begyndt som ung journalist på Folketidende, da liget af den unge pige blev fundet.
- Jeg dækkede ikke selve sagen dengang, men det var svært ikke hele tiden at høre om den, fordi snakken gik over hele byen og i alle samfundslag. Men det var også en stor sag den gang. Jeg tror faktisk, at man skal helt frem til Bøtø-sagen i august 1999, før der kom en tilsvarende stor uopklaret kriminalsag, der har fyldt så meget, fortæller Arne Skafte Jensen.

At sagen stadig i dag - 40 år efter - kan skabe opmærksom, har Winnifred Eriksen en forklaring på.
- Det er jo mærkeligt at tænke på, at der igennem alle disse år har gået en eller flere personer rundt og været skyldig. Men vedkommende er bare aldrig blevet afsløret.

Husker du noget om sagen, som ikke er kommet frem i denne artikel, så kontakt gerne Lars Hovgaard på telefon 27 88 34 51 eller på mail: hov@folketidende.dk.