Politiets fotovogn var tirsdag en tur på Sydmotorvejen ved Maribo, hvor der blev taget en lang række billeder af lidt for hurtige bilister
43 bilister kan se frem til en hilsen fra politiet i form af en fartbøde, efter at de tirsdag blev blitzet af en af politiets fotovogne i en fartkontrol på Sydmotorvejen ved Maribo.
Fotovognen holdt på stedet fra klokken 10.47 til 13.00, og målte farten hos 1.108 biler, og 43 af dem kørte altså hurtigere end de maksimalt tilladte 110 kilometer i timen.
Højest målte hastighed var 148 kilometer i timen, oplyser politiet i dets døgnrapport.
Artiklen fortsætter efter annoncen