Annonce
112

Højesteret åbner dør på klem for mere samfundstjeneste

Det får måske betydning for fremtidige sager, at brandstiftere har fået samfundstjeneste frem for fængsel.

Både forsvarsadvokat og fagfolk tror, at en dom i Højesteret om samfundstjeneste kan få betydning for udfaldet af fremtidige straffesager.

Mandag stadfæstede Højesteret en dom fra Østre Landsret om, at to brandstiftere fra Vestsjælland skal straffes med 200 timers samfundstjeneste i stedet for et års fængsel, som Retten i Holbæk ellers gav.

Det sker i kølvandet på, at Folketinget i 2015 vedtog en lovændring, der skal sikre, at flere kriminelle får samfundstjeneste.

Derfor kan sagen medvirke til, at flere former for forbrydelse kan straffes betinget med samfundstjeneste. Det mener Lene Skov, leder af Kriminalforsorgens særlige rejsehold vedrørende samfundstjeneste.

- Den her dom har enorm betydning. Det åbner for, at retterne kan idømme samfundstjeneste i den type sager, siger hun.

Ifølge den nye lovgivning skal samfundstjeneste i højere grad bruges som alternativ til fængsel for førstegangskriminelle, der ikke har relation til organiseret kriminalitet.

Dog nævner loven, at grov vold, røveri, voldtægt og grovere narko- og våbenforbrydelser fortsat skal straffes med ubetinget fængsel.

I sagen, hvor to mænd har påsat en brand i en lejlighed i Høng, har Højesteret vurderet, at opremsningen ikke er fuldkommen.

Derfor er Kaj Høj, forsvarsadvokat for den ene gerningsmand, også af den overbevisning, at dommen kan påvirke fremtidens retspraksis.

- Jeg tror, at Højesterets afgørelse vil få betydning fremover. Dommen udsætter en retning for, på hvilke områder man kan benytte de nye regler for samfundstjeneste, siger han og understreger, at han mener, det er den helt rigtige konklusion.

- Det er bestemt en afgørelse, jeg er tilfreds med. Mit synspunkt har hele tiden været, at man ikke skal se på, om det er den ene eller den anden forbrydelse, men på grovheden af forbrydelsen og på de personlige forhold, siger Kaj Høj.

Lene Skov er ikke i tvivl om, at det for mange kriminelle også vil være en kæmpe gavn, at der åbnes yderligere for muligheden for samfundstjeneste.

- Med samfundstjeneste får du ikke frataget din frihed, men din fritid. Du kan stadig være en del af samfundet, da du kan være sammen med din familie, passe dit arbejde eller uddannelse og betale dine udgifter, siger hun.

Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Annonce
Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

112

Motorvej spærret i begge retninger: Nu er der nyt

Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Annonce
Annonce
Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris