Annonce
112

Rigsadvokat får sag om krigsforbrydelser i Hviderusland

Rigsadvokat Ole Hasselgaard skal nu afgøre, om to danske mænd skal tiltales for at have deltaget i krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig i Hviderusland (arkivfoto). Foto: Free/Anklagemyndigheden/thomas Tolstrup

To tidligere danske Frikorpsmænd var vagter i lejr i Hviderusland i 1942-43. Nazi-jægere vil have rejst sag.

Nazi-jægerne i Simon Wiesenthal Centret vil gøre et nyt forsøg på at overbevise den danske anklagemyndighed om at rejse tiltale mod to tidligere frikorpsmænd.

Tidligere på måneden kom det frem, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) havde opgivet at rejse straffesager.

De to tidligere frivillige medlemmer af Frikorps Danmark gjorde tjeneste i en lejr i Hviderusland i 1942 og 1943.

Afgørelsen om ikke at tiltale de to mænd for krigsforbrydelser har Simon Wiesenthal Centret nu klaget over, oplyser centret mandag.

Det bliver således Rigsadvokaten, som skal træffe den endelig beslutning.

- Vi er ikke enige i afgørelsen om at lukke sagen, udtaler Efraim Zuroff fra centret i Jerusalem i en pressemeddelelse.

Det var Simon Wiesenthal Centret, som i sommeren 2015 afleverede anmeldelsen mod de to mænd. Den ene er i dag 91 år.

De to mænd er tilsyneladende de eneste overlevende fra lejren Waldlager ved byen Bobruisk i Hviderusland.

Her udførte jøder slavearbejde, og mange blev henrettet.

I Søik har man ikke ment, at der er beviser for, at de to danske mænd deltog i drabene.

- Der er ganske vist skildringer af, at man for eksempel har set en massegrav, men det kræver mere, forklarede chefanklager Steen Bechmann Jacobsen for nylig til dagbladet Information.

- Det er ikke nok som ung soldat at være gået forbi og have set - hov! - der ligger nogle døde mennesker. Man skal have deltaget, forud for at drabene blev begået, sagde chefanklageren.

Efter Anden Verdenskrig blev den ene af mændene idømt fængsel i seks år for at have ladet sig hverve til tysk krigstjeneste. Men hans rolle i Hviderusland har ikke været behandlet.

En historiker, der har forsket i Frikorps Danmark, har til Information sagt, at sagen ville have fået et andet udfald i Tyskland.

- I Tyskland siger man, at det at have været en del af udryddelsesmaskineriet i en sådan lejr, det er nok til, at man er medvirkende til mord, har Therkel Stræde sagt til Information.

  • Anklagemyndigheden/Thomas Tolstrup
    Rigsadvokat Ole Hasselgaard skal nu afgøre, om to danske mænd skal tiltales for at have deltaget i krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig i Hviderusland (arkivfoto). Foto: Free/Anklagemyndigheden/thomas Tolstrup
Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nyt kaos på motorvejen: Spærret igen

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op