Annonce
112

Tre mænd anholdt i Spanien og sigtet for overfald på Christiania

Onsdag blev 17 mænd anholdt og sigtet for overfald på Christiania. Fredag er yderligere tre anholdt i Spanien.

Tre mænd på henholdsvis 28, 33 og 42 år er torsdag eftermiddag blevet anholdt af spansk politi på anmodning af dansk politi.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie Twitter.

Mændene er sigtet i sag om et groft overfald på en 20-årig mand i Pusher Street på Christiania i slutningen af april. Onsdag blev 17 personer anholdt og varetægtsfængslet i samme sag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre personer blev desuden fremstillet in absentia - altså uden at være til stede i retten. Til B.T. bekræfter Knud Hvass, leder af afdelingen for organiseret kriminalitet, Københavns Politi, at det er de tre mænd, som nu er anholdt.

Politiet vil bede om at få de tre mænd udleveret til Danmark. Når de kommer til Danmark vil de blive stillet for en dommer.

Ifølge politiet gik "en større gruppe mørkklædte personer" fredag den 28. april omkring klokken 19.00 ind i Pusher Street på Christiania og overfaldt den 20-årige mand med slagvåben, spark og knivstik.

Han kom alvorligt til skade, men var ikke i livsfare.

Ifølge Ekstra Bladet er de 17 mænd, der blev anholdt onsdag, medlemmer af rockergruppen Comanches MC Grupperingen gik tidligere under navnet Saturdarah MC, hvilket de også kaldte sig, da overfaldet fandt sted.

Samme medie skriver, at overfaldet bunder i en konflikt om en hashbod i Pusher Street mellem førnævnte gruppe og rockergruppen Hells Angels.

Ifølge politiets sigtelser skulle der være tale om en bod med navnet "Bedst og billigst".

Om de tre mænd også er medlemmer af Comanches MC, fremgår ikke af politiets tweet. De, der er beskyttet af et navneforbud, er ifølge B.T. tidligere medlemmer af rockergruppen Hells Angels.

Politiet oplyser ikke yderligere om anholdelserne, lyder det i opdateringen.

/ritzau/

Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nyt kaos på motorvejen: Spærret igen

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op