Annonce
Erhverv

Efter rekordoverskud i 2022: Nykredit spår sværere tider i 2023

Koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen glæder sig over, at Nykredit i 2022 har tjent et rekordstort overskud, men han venter ikke at 2023 bliver lige så godt. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Med rekordoverskud i ryggen dæmper Nykredits topchef, Michael Rasmussen, forventningerne til dette år.

Stigende rente- og gebyrindtægter har været med til at give Nykredit sit største overskud nogensinde i 2022 med en bundlinje på cirka 9,5 milliarder koner efter skat.

Det er andet år i træk, at Nykredit slår sin egen rekord for største overskud.

Trods rekordoverskuddet dæmper koncernchef Michael Rasmussen forventningerne til resultatet i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nykredit har afleveret sit bedste finansielle resultat i dag. Og det er meget tilfredsstillende. 2022 var endnu et travlt år med høj erhvervs- og kundevækst i Nykredit Bank og Totalkredit.

- Men når vi ser på udsigter for økonomien, kan vi ikke forvente samme høje aktivitetsniveau og resultat næste år, skriver Michael Rasmussen i en note til regnskabet.

Det flotte overskud for 2022 kommer næppe til at tage nogen på sengen, da Nykredit startede 2023 med at opjustere forventningerne til størrelsen på overskuddet i 2022.

I sine forventninger til i år skriver Nykredit, at pengeinstituttet regner med et overskud på mellem otte og ni milliarder kroner næste år.

Læs regnskabet på Nykredits hjemmeside

Pengeinstituttet forventer også, at 2023 bliver en hårdere omgang for dens kunder. Efter to år med meget lave nedskrivninger på udlån forventer Nykredit en "normalisering" i år.

Det spejler billedet hos Danske Bank, der venter nedskrivninger for tre milliarder kroner i år mod cirka 350 millioner kroner i 2021.

Det usædvanligt store overskud hos Nykredit betyder et afkast på 4,65 milliarder kroner. Heraf får Forenet Kredit, der er en forening for Nykredits og Totalkredits kunder, 3,7 milliarder kroner.

Sidste år blev der flyttet 1,9 milliarder kroner tilbage til kunderne i form af rabatter gennem Forenet Kredit.

Mens der har været fremgang at spore fra rente- og gebyrindtægterne, har Nykredit haft det sværere på de finansielle markeder i 2022 end i 2021. Det kan blandt andet ses i faldende handelsindtægter.

Samtidig med det flotte overskud kommer Nykredit også med nogle løfter. Blandt andet skriver Nykredit i sit regnskab et samfundsløfte:

- Vi vil være aktive i alle dele af Danmark og støtte udvikling og vækst - i byerne såvel som på landet. Til hver en tid.

Nykredit bryster sig også af at have indført 26 ugers betalt barsel til begge forældre.

- Den mulighed indeholder klare fordele for os som selskab, for vores ansatte og for deres familier.

/ritzau/

  • PLUS Bankerne må kigge sig grundigt i spejlet
    Koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen glæder sig over, at Nykredit i 2022 har tjent et rekordstort overskud, men han venter ikke at 2023 bliver lige så godt. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Falster

Vild hæder: Lokal restauratør får Michelin-stjerne

Annonce
Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

112

Motorvej spærret i begge retninger: Nu er der nyt

Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Annonce
Annonce
Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris