Trods underskud og stærkt øget gældsætning er Danmarks økonomi så sund, at statens behov for lån ikke vil få renten til at stige, vurderer chefanalytiker.
Danmarks gæld stiger med hastige skridt. Fra lavpunktet i 2007 og frem til og med 2010 vil gælden være steget med svimlende 292,3 milliarder kroner, som svarer til 56.000 kroner per dansker fra spæd til olding.
Danmark er et af de kriseramte lande, der med hul i finanskassen har brug for øget gældsætning. Selvom mange andre lande er i samme båd, og investorerne mildest talt kan vælte sig i statsobligationer i mange lande, vil det danske behov for finansiering ikke få renterne på lånemarkedet til at stige ekstra. Det vurderer chefanalytiker Anders Matzen fra Nordea.
- Jeg mener ikke, det vil skabe problemer, at staten skal gennemføre så store udstedelser af statspapirer. På trods af krisen har Danmark fortsat en af de laveste gældskvoter sammenlignet med de andre lande i Europa. Der er fortsat overskud på betalingsbalancen, og med en forskel i øjeblikket på 0,3 procentpoint over for Tyskland kan jeg ikke få øje på, at investorerne skulle holde sig væk. Danmarks kreditværdighed er fortsat høj, siger Anders Matzen.
Regeringen regner med at skulle skaffe finansiering for 94,4 milliarder kroner i år voksende til 141 milliarder kroner til næste år. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lagde ved præsentationen af finanslovforslaget vægt på en fortsat sund finanspolitik, der ikke får renterne til at stige til skade for boligejere og beskæftigelse.
Dertil kommer, at den private sektor under krisen har øget opsparingen meget markant, og der vil være mindre behov for lån i banker og realkredit - det vil investorerne også kunne mærke. Det vil kunne give dem øget appetit på statsobligationer.
/ritzau/