Vi har modtaget:
Kære Irene Så måtte du alligevel give op. Du tabte kampen, selv om din vilje var stor.
Igennem hele dit sygdomsforløb, som vi alle blev en del af, kæmpede du med en stålsat vilje om, at det var dig, som bestemte og ikke omvendt. En vilje, som du besad til det sidste. Det var vel dig, som holdt hovedet oppe hos os - og ikke omvendt.
I 1992 blev du mor for anden gang. Du fødte Cecilie, og i denne forbindelse fandt du ud af, at der samme år blev født en del andre piger i Stubbekøbing.
Udadvendt, som du var, tog du initiativ til, at alle vi "nye" mødre skulle mødes jævnligt til babytræf med vores piger for at snakke om dem, for at udveksle erfaringer, men også for - som det senere viste sig - bare at være sammen til hygge. En hygge, som også blev udviklet gennem fællesarrangementer, som vores mænd også deltog i.
Da vores babyer blev til piger, mødtes vi ikke længere til babytræf - nu blev det i stedet pigetræf. Og nu - 16 år senere - mødes vi piger stadig. Igennem alle årene var du den, som tog initiativer og holdt os sammen.
Kære Irene. Nu kan du ikke længere deltage - du vil blive savnet utroligt meget, men vi tøser vil fortsætte vores træf i din ånd - også i fremtiden. Vores tanker er nu hos dine børn, hvoraf især Cecilie jo var en vigtig del af vores træf.
Æret være dit minde
Pigetræf-tøserne