To maskerede mænd med udenlandsk accent på omkring 25 år står bag røveriet begået natten til i dag i Superbowling på Kystvej i Nykøbing F.
Cirka 25 år begge to, med hættetrøjer og klædt helt i sort. Sådan lyder signalementet af de to røvere, der i nat bevæbnet med knive på omkring 15-20 centimeter i længden røvede Superbowling i Nykøbing F. De tre unge ansatte på henholdsvis 20, 21 og 22 år har beskrevet de to knivrøvere som sydlansk af udseende og altså ikke som etniske danskere, selv om den ene af røverne talte fejlfrit dansk, mens den anden talte dårligt dansk. Den første af røverne beskrives som cirka 170 centimeter høj, almindelig af bygning, mens den røver, der talte dårlig dansk, beskrives som cirka 180 centimeter høj og almindelig til kraftig af bygning. Begge røvere bar tørklæder for ansigtet og hættetrøjer.