Annonce
Indland

Danske demonstranter vil fylde busser til Eurovision i Malmø

Demonstranter har op til Eurovision kørt en kampagne i håb om, at det danske eurovisionhåb Saba ville trække sig fra musikkonkurrencen. Saba står dog fast på, at hun deltager i Eurovision. Her ses hun til generalprøve onsdag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Torsdag rejser hundredvis af danskere over Øresund for at demonstrere mod Israels deltagelse i Eurovision.

Omkring 500 demonstranter fra Danmark forventes torsdag at fylde otte busser med kurs mod Malmö Arena for at tilslutte sig en demonstration mod Israels deltagelse i Eurovision.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Demonstrationen sker samme dag, som den israelske eurovisiondeltager Eden Golan går på scenen ved musikkonkurrencens anden semifinale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en samling af propalæstinensiske grupper, der har organiseret bustransporten til Malmø. Alle arrangerede otte busser er fuldt bookede.

Det fortæller talsperson for grupperne Martin Bryld.

- Derudover kommer der også folk med tog. Interessen har været enorm, så det er svært at anslå, hvor mange danskere, der vil deltage, siger han til TT.

I alt forventes mere end 20.000 demonstranter fra forskellige europæiske lande at møde op i Malmø torsdag under parolen "Udeluk Israel fra Eurovision".

Torsdag afvikles den anden semifinale ved Eurovision i Malmø. Her er israelske Eden Golan blandt deltagerne. Mindst 20.000 demonstranter forventes torsdag at deltage i demonstration mod den israelske deltagelse. Foto: Tom Little/Reuters

Danske demonstranter har op til Eurovision kørt en kampagne, hvor de opfordrer det danske eurovisionhåb Saba til at boykotte musikkonkurrencen.

Saba skal torsdag på scenen kort før den israelske deltager Eden Golan. Hun har tidligere fortalt, at presset har været hårdt, men at hun alligevel står fast på, at hun deltager i musikkonkurrencen.

- Vi mener, at Eurovision ikke bør afholdes i år på grund af Israels deltagelse, men alt tyder på, at hun og andre kunstnere vil deltage. Derfor mobiliserer vi til en fredelig demonstration i stedet, siger Martin Bryld.

Israels tilstedeværelse i Eurovision har vakt vrede på grund af krigen i Gaza.

Israel gik til modangreb efter den væbnede palæstinensiske bevægelse Hamas' angreb på Israel i oktober og har fortsat bombardementerne.

European Broadcasting Union, der arrangerer Eurovision, har udtalt, at grandprixet er en konkurrence mellem public service-udbydere, ikke mellem regeringer.

/ritzau/TT

  • Eurovision 2024: Generalprøve på anden semifinale
    Demonstranter har op til Eurovision kørt en kampagne i håb om, at det danske eurovisionhåb Saba ville trække sig fra musikkonkurrencen. Saba står dog fast på, at hun deltager i Eurovision. Her ses hun til generalprøve onsdag. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Eurovision Song Contest host Sweden braces for anti-Israel protests
    Torsdag afvikles den anden semifinale ved Eurovision i Malmø. Her er israelske Eden Golan blandt deltagerne. Mindst 20.000 demonstranter forventes torsdag at deltage i demonstration mod den israelske deltagelse. Foto: Tom Little/Reuters
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub