Annonce
Indland

Dronning fejres fra balkon på Amalienborg med hele kongefamilien

Danmark længe leve, lød det fra dronning Margrethe, da hun søndag middag trådte frem på balkonen på Amalienborg i anledning af sin fødselsdag. Det blev efterfulgt af ti hurraråb fra de fremmødte på slotspladsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
For første gang i fem år bliver dronning Margrethe hyldet på Amalienborg Slotsplads på sin fødselsdag.

Dronning Margrethe trådte søndag middag frem på balkonen på Amalienborg i København i anledning af sin 83-års fødselsdag.

Med sig havde hun hele den kongelige familie.

Dronningen trådte først ud på balkonen, hvor hun vinkede og hilste på de mennesker, der var mødt frem med dannebrogsflag for at fejre hende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lad os nu råbe et tifoldigt leve for Danmark. Danmark længe leve, sagde dronning Margrethe til de fremmødte, hvorefter der lød ti gange hurra.

Herefter trådte dronningens sønner, kronprins Frederik og prins Joachim, samt kronprinsesse Mary og prinsesse Marie ud på balkonen med deres børn.

Fejringen sker, samme dag som dronning Margrethe officielt genoptager sine funktioner som regent efter en rygoperation i februar.

Søndag er også ifølge flere medier første gang, at hele kongefamilien viser sig sammen offentligt, efter at dronningen sidste år fratog prins Joachims børn deres titler som prinser og prinsesse.

Nyhed hos TV 2 Kosmopol

De tiltales nu som grever og komtesse af Monpezat.

Beslutningen har tilsyneladende skabt en konflikt internt i kongefamilien.

Det er første gang i fem år, at dronningen holder sin fødselsdag på Amalienborg.

Sidste år opholdt hun sig på Marselisborg i Aarhus.

I 2020 og 2021 var det ikke muligt at samle store menneskemængder på grund af coronaepidemien.

Også i 2019 holdt dronning Margrethe sin fødselsdag på Marselisborg.

I anledning af dronningens fødselsdag søndag har Kronborg Slot i Helsingør i Nordsjælland affyret 27 skud fra slottets kanoner.

Hele den kongelige familie tog plads på balkonen sammen med dronning Margrethe søndag for at vinke til de fremmødte på Amalienborg Slotsplads. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I alt blev der affyret et skud hvert tiende sekund. Det skriver TV 2 Kosmopol.

Dronningen gennemgik en større rygoperation på Rigshospitalet i København den 22. februar. Efterfølgende har hun påbegyndt genoptræningen.

I perioden efter operationen har kronprins Frederik varetaget flere af dronningens sædvanlige opgaver. Han har eksempelvis uddelt Dronningens Ur til en udvalgt garder og forestået en ministeroverdragelse.

/ritzau/

Dannebrogsflag vajer i anledning af dronning Margrethes 83-års fødselsdag søndag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Dronningens fødselsdag fejres på Amalienborg Slot, dronning Margrethe, Dronningen
    Danmark længe leve, lød det fra dronning Margrethe, da hun søndag middag trådte frem på balkonen på Amalienborg i anledning af sin fødselsdag. Det blev efterfulgt af ti hurraråb fra de fremmødte på slotspladsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Dronningens fødselsdag fejres på Amalienborg Slot, dronning Margrethe, Dronningen
    Hele den kongelige familie tog plads på balkonen sammen med dronning Margrethe søndag for at vinke til de fremmødte på Amalienborg Slotsplads. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • Dronningens fødselsdag fejres på Amalienborg Slot, dronning Margrethe, Dronningen
    Dannebrogsflag vajer i anledning af dronning Margrethes 83-års fødselsdag søndag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

112

Motorvej spærret i begge retninger: Nu er der nyt

Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Annonce
Annonce
Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris