Annonce
Indland

Fightende jernkvinde drosler ned

Camilla Pedersen ses her under europamesterskabet i ironman i den tyske by Frankfurt i 2014. 8. juni fylder hun 40 år. Foto: Arne Dedert/Ritzau Scanpix
Triatleten Camilla Pedersen, der torsdag 8. juni fylder 40 år, har opnået store resultater efter en livstruende ulykke for ti år siden. Nu skal hun en ny vej.

Det sidste store triatlonmesterskab er veloverstået for en af danmarkshistoriens bedste til at kombinere idrætsgrenen med svømning, cykling og løb.

Den tidligere verdensmester Camilla Pedersen, der torsdag 8. juni fylder 40 år, deltog i begyndelsen af maj i karrierens sidste langdistance-VM i triatlon. Efter lidt mere end seks timers fysiske udfoldelser på Ibiza måtte hun se sig selv komme i mål som nummer fire.

Det kunne sagtens være blevet til mere, men hun har måttet sande, at det er tæt på uforeneligt at træne så meget, som hun gerne vil, når man er mor til to drenge på henholdsvis to og nul år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg skal ikke brokke mig over en tredjeplads ved EM tre måneder efter min første fødsel eller en fjerdeplads ved VM i år med et barn syg i ugen op til. Men jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg havde haft bedre tid til træning og restitution, så ville det afspejle sig i mine resultater. Så derfor er det også helt rigtigt at skrue ned nu, siger Camilla Pedersen.

Hun kommer stadig til at træne mere end de fleste danskere, men langt mindre end tidligere. Nu får familielivet førsteprioritet i nogle måneder, inden hun skal finde ud af, hvad hendes næste arbejdskapitel bliver.

- Jeg træner nogle atleter, og det er spændende og interessant at træne andre, så det fortsætter jeg med.

- Jeg har fået nogle spændende jobtilbud i løbet af min karriere, men nu skal jeg bruge tiden til at suge alle indtryk ind og finde ud af, hvad der er det rigtige at beskæftige sig med for mig, siger triatleten.

Foruden en sjat EM- og VM-medaljer i langdistancetriatlon har hun vundet EM-guld i ironman, hvor atleterne skal tilbagelægge 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og et maratonløb.

Den vestjyske jernkvinde står også bag dansk sportshistories måske mest imponerende comeback efter en ulykke.

I 2013 styrtede hun på cykel og var i livsfare. Kraniebrud, kritiske indre blødninger omkring hjernen, brækkede knogler, 19 dage i koma og efterfølgende en besked om, at et liv i kørestol ventede.

Den dystre dom gjorde hun til skamme, og bare et år efter ulykken trodsede hun al logik og kæmpede sig til VM-guld. Den bedrift udløste prisen som "Årets Sportsnavn" i 2014.

Trods mange imponerende triatlonresultater har hun ti år senere stadig mén efter ulykken. Knogleskørhed, diskusprolaps og en hjerneskade.

- Jeg har ikke så meget energi, og jeg kan ikke overskue så mange ting som tidligere. Jeg har også sværere ved at holde væsken inde, og væske er jo essentielt, når man for eksempel gennemfører en ironman.

- Jeg har konsulteret læger og eksperter fra mange forskellige lande, men ingen kan komme med svaret på, hvorfor det forholder sig sådan. Det er bare noget, jeg må leve med, siger fighteren.

Hun er kæreste med Jakob Olesen. Parret har sønnerne Christian og William og bor i Aalborg.

/ritzau/

  • Germany Frankfurt Ironman
    Camilla Pedersen ses her under europamesterskabet i ironman i den tyske by Frankfurt i 2014. 8. juni fylder hun 40 år. Foto: Arne Dedert/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Uheld på uheld: Kaos og kø på motorvejen

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op