Juleaftensdag så tyveknægte deres snit til at løbe afsted med adskillige tyvekoster fra forskellige adresser i Rødby
På Tranevej løb en tyv med en Playstation og tilhørende spil i tidsrummet fra klokken 22.30 juleaftensdag til klokken ni formiddagen efter. På Langsvejlevej blev der juleaftensdag eller -nat knust en rude, men her slap indbrudstyven så vidt vides ikke af med værdigenstande. Anderledes forholdt det sig på Rødkælkevej, hvor en sommerhusejer juleaftensdag måtte konstatere, at ingenting var, som da huset blev forladt den 1. december. Væk var et fjernsyn, video, DVD-afspiller, øl og spiritus, efter en indbrudstyv havde været på besøg.