Annonce
Politik

Eksminister var imod homovielser - men er selv homoseksuel

Esben Lunde Larsen var uddannelses- og forskningsminister samt miljø- og fødevareminister. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
I 2012 sagde daværende folketingsmedlem Esben Lunde Larsen, at ægteskabet er "mellem mand og kvinde".

Eksminister Esben Lunde Larsen var tidligere imod vielser af homoseksuelle par.

Men på et opslag på det sociale medie LinkedIn skriver den tidligere Venstre-minister nu, at han er homoseksuel. Det sker i forbindelse med Pride-ugen i København.

Ifølge Avisen Danmark er det første gang, at Esben Lunde Larsen offentligt har tilkendegivet, at han er homoseksuel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da jeg selv er homoseksuel, vil jeg selvfølgelig understrege vigtigheden i at have frihed til at være, hvem du er og friheden til at elske, hvem du vil. Og fejre det. Men også kæmpe for at udbrede frihed i hele verden, skriver Esben Lunde Larsen i sit opslag.

Tilbage i 2012 sagde Esben Lunde Larsen ellers, at han som ordineret præst ville takke nej, hvis et homoseksuelt par spurgte ham, om han ville vie dem.

- Til sådan en forespørgsel vil jeg sige nej. For mig er ægteskabet mellem mand og kvinde, sagde Esben Lunde Larsen til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Det skete, efter at et flertal i Folketinget havde stemt for, at homoseksuelle kunne blive viet på lige fod med heteroseksuelle.

Esben Lunde Larsen var ikke selv til stede i Folketingssalen ved afstemningen, men blev spurgt til sin holdning efterfølgende.

Han sad i Folketinget fra 2011 til 2018, og han var minister i to omgange.

Fra 2015 til 2016 var Esben Lunde Larsen uddannelses- og forskningsminister, mens han fra 2016 til 2018 var miljø- og fødevareminister.

Det var ikke uden modgang, at Esben Lunde Larsen var i dansk politik. Efter sin tiltræden som forskningsminister kom han under mistanke for plagiat i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. Mistankerne viste sig dog ikke at have noget på sig, da han ikke havde handlet imod reglerne om god videnskabelig praksis.

I den såkaldte kvotesag om fiskekvoter fik han i 2017 frataget fiskeri som ressortområde af den daværende Venstre-statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

I 2018 meddelte Esben Lunde Larsen, at han stoppede som minister, og at han ikke ville genopstille ved det næstkommende folketingsvalg.

Han var i en årrække - efter livet som politiker - tilknyttet den amerikanske tænketank World Resources Institute i Washington, senest som direktør, inden han sidste år meddelte, at han skulle studere i Israel.

- I 1999 var jeg en ung frivillig i Israel. Lige siden da har jeg ønsket at flytte tilbage og bo der igen på fuld tid og udforske landet endnu mere, skrev Esben Lunde Larsen på LinkedIn.

I Israel tager han en masteruddannelse i Bibelen. Han har en kandidat og en ph.d. i teologi fra Københavns Universitet.

/ritzau/

  • Ministeroverdragelse i miljø- og fødevareministeriet fra Esben Lunde Larsen til Jakob Ellemann-Jensen
    Esben Lunde Larsen var uddannelses- og forskningsminister samt miljø- og fødevareminister. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

112

Motorvej spærret i begge retninger: Nu er der nyt

Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Annonce
Annonce
Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris