Oppositionspartier uddeler bundkarakterer til psykiatri-udspil

Det er gammel vin på nye flasker. Det er underfinansieret. Og hvor bliver de penge af, som allerede var afsat til psykiatrien i år?

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes (V) præsentation af regeringens udspil for konkrete tiltag i psykiatrien næste år mødes med meget lav begejstring i flere partier.

- Det, der er blevet præsenteret i dag, er det, der allerede blev aftalt ved indgåelsen af psykiatrihandlingsplanen (i 2022, red.), siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL).

Regeringen har torsdag spillet ud med et løfte om at styrke psykiatrien med 500 millioner kroner ekstra i 2024. Der er fokus på børn og unge, mindre ventetid, mere personale og forskning.

400 millioner kroner på finansloven til at løfte psykiatrien og yderligere 100 millioner kroner til forskning.

Men dykker man ned i de konkrete tiltag, som ministeren fremlagde, er det gentagelser af initiativer, som for længst burde være søsat, mener SF's sundhedsordfører Anne Valentina Berthelsen.

- Der er behov for hjælp nu. Det havde jeg håbet, at ministeren vidste og var klar til at handle på. Jeg må konstatere, at der er for mange luftkasteller og for mange ting, der først kommer til at foregå langt ude i fremtiden, siger hun.

Sundhedsordføreren fra SF savner svar på, hvornår de penge, man blev enige om at bruge ekstra på psykiatrien i 2023 kommer ud at virke.

Det er ifølge Berthelsen "gammel vin på nye flasker". Hun peger på den foreslåede kapacitetsplan, som skal gøre noget ved rekruttering af personale og sikre hurtigere udredning og kortere ventelister til børn og unge.

- Det ligner umiskendeligt noget, som vi egentlig blev enige om i psykiatrihandlingsplanen for et år siden. Det undrer mig, at man ikke handler på det i stedet for bare at relancere noget, siger hun.

Ambitionsniveauet, som regeringen lægger op til, bekymrer Peder Hvelplund. Han mener, at der afsættes for få penge.

- Jeg er simpelthen bekymret for, om der kommer til at ske en reel underfinansiering, siger han.

Det gælder blandt andet dem med alvorlig psykisk sygdom. Hvor der ifølge ordføreren afsættes 135 millioner kroner.

- Det er i hvert fald langt fra tilstrækkeligt, hvis det er sådan, man skal sikre det, som sundhedsministeren selv refererer til som en form for kræftpakker. Så skal vi op i helt andre beløb, siger Hvelplund.

Samtidig frygter han, at de ekstra penge blot udfylder nogle af de huller, som den "samme regering har gravet" i kommuneres og regionernes budgetter med de seneste økonomiaftaler.

/ritzau/