Listrup fik revanche, mens B.1901 rasede mod dommeren
B.1901 rasede og hævdede Morten Christensen forinden havde begået frispark mod Casper Ravn. Men spillet fortsatte, og mens "etterne" havde fokus rettet andetsteds, tog Morten Christensen sekunder senere hurtigt et frispark og fandt Nikolaj Kalum, der fuldstændig alene let kunne score hos Henrik Jørgensen til slutresultatet 3-2 med få minutter tilbage.
Og mens Listrup-spillerne jublede, humpede Casper Ravn ud - med tydelige mærker efter Morten Christensens knopper.
B.1901 spillede i lange perioder det bedste fodbold, men Listrup cementerede tredjepladsen med en fin fight og fik heldigt revancheret 1-4 nederlaget i premiererunden.