Annonce
Sport

Overliggeren er i vejen for FCK i nullert mod Sparta Prag

Der blev fightet i tirsdagens Champions League-kvalifikationskamp. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
FC København og Sparta Prag spillede tirsdag 0-0 i Parken. FCK pressede på for en sejr, men brændte for meget.

Der er stadig maksimal spænding i duellen mellem FC København og Sparta Prag i Champions League-kvalifikationens tredje runde.

Under efterårsagtige vejrforhold i Parken spillede de to mandskaber tirsdag aften 0-0.

Det kan FCK-træner Jacob Neestrup være mere utilfreds med end Sparta Prag-træner Brian Priske, for FCK havde de fleste og de største chancer, og to gange var overliggeren blandt andet i vejen for det danske mesterhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kampens vigtighed medførte, at begge hold spillede med lav risiko, men gode soloaktioner og personlige fejl gav alligevel chancer til begge hold i den trekvartfyldte nationalarena.

Efter 11 minutters spil blev FCK fanget i en omstilling. Lukás Haraslín rundede Kamil Grabara, men inden slovakken fik sendt bolden i et tomt mål, kom Elias Jelert heroisk på tværs og afværgede situationen.

I den anden ende var FCK tæt på en scoring efter en halv times spil, men kampens bedste angreb endte med et skud på overliggeren.

Københavnerne spillede Sparta Prag tynde, og til sidst slog Christian Sørensen et giftigt indlæg. Inde foran mål kastede Roony Bardghji sig frem, men fra få meters afstand sendte han bolden op på overliggeren, selv om målet var tomt.

Havde han ladet bolden køre, kunne Jordan Larsson formentlig have forvaltet den store chance til mål.

FCK-stopperne Kevin Diks og Denis Vavro var begge i gavehumør i første halvleg, men deres klodsede boldtab endte heldigvis for FCK ikke med at koste et mål imod.

Efter pausen satte FCK sig bedre på kampen, og der blev skruet ned for koncentrationssvigtene. Det var dog først i slutfasen, at det kastede store chancer af sig, men så var der også tale om et stormløb mod det tjekkiske mål.

Måske skyldtes det, at Prags danske stopper, Asger Sørensen, var udgået med en skade.

Den sæsondebuterende FCK-anfører Viktor Claesson stødte bolden på overliggeren i det 77. minut, da han tæt under mål afsluttede med brystkassen efter et godt indlæg.

Øjeblikket efter diskede Sparta Prags danske målmand, Peter Vindahl, op med en forrygende redning, da Diogo Goncalves fra nært hold var først på en ripost.

FCK pressede for alvor på, og Elias Achouri nåede også at brændte en stor chance, inden tiden løb tiden fra københavnerne, som dog næppe er skræmte før returopgøret om en uge.

/ritzau/

  • Champions League: FC København - Sparta Prag
    Der blev fightet i tirsdagens Champions League-kvalifikationskamp. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nyt kaos på motorvejen: Spærret igen

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op