Annonce
Udland

Nordkorea bekræfter: Kim Jong-un er rejst til Rusland

Det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA har offentliggjort dette billede fra Kim Jong-uns afgang fra Pyongyang søndag. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Nordkoreas leder skal mødes med præsident Putin på sjælden udlandsrejse, oplyser nordkoreansk nyhedsbureau.

Et sjældent møde mellem to af verdens mest omdiskuterede statsledere finder sted inden for de kommende dage.

Det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA bekræfter således, at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er rejst til Rusland. Her skal han mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kim Jong-un rejste fra den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, søndag eftermiddag med et privat tog.

Rejsen blev mandag omtalt af sydkoreanske og russiske medier, men den har ikke tidligere været bekræftet af Nordkorea selv.

Talsmand for den russiske regering Dmitrij Peskov oplyser, at mødet mellem Putin og Kim Jong-un finder sted i de kommende dage, når Putin har deltaget i Ruslands økonomiske forum i den russiske by Vladivostok.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass er Nordkoreas udenrigsminister, Choe Son-hui, og flere højtrangerende militærfolk med på rejsen.

Billeder fra Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, viser, at Kim Jong-uns afrejse søndag blev markeret af både militærfolk og civile nordkoreanere. De var mødt op på togstationen med blomster og flag.

Natten til tirsdag skrev det japanske nyhedsbureau Kyodo, at den nordkoreanske leder er ankommet til det store naboland mod vest - nærmere bestemt grænsebyen Khasan.

Det er senere blevet bekræftet af det russiske nyhedsbureau Ria Novosti, at Kim Jong-un er ankommet til Rusland.

Rygter om, at et møde mellem lederne fra Nordkorea og Rusland var under opsejling, har svirret i flere dage.

Allerede 4. september skrev avisen New York Times, at et møde mellem Kim og Putin var på vej, og at det formentlig skulle handle om våben.

Avisens oplysninger kom fra unavngivne embedsmænd fra USA og nogle af dets allierede lande. Ifølge kilderne ventes de to ledere også at drøfte andre former for militært samarbejde.

Det er første gang i fire år, at styret i Nordkorea bekræfter, at Kim Jong-un er rejst til udlandet. Sidste gang var i slutningen af 2019.

Dengang besøgte han Putin i Vladivostok i kølvandet på kollapsede forhandlinger med den daværende amerikanske præsident, Donald Trump. Det var Putins og Kim Jong-uns første møde.

I mellemtiden har Nordkorea haft russiske gæster. Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, aflagde således i juli et officielt besøg i Nordkorea.

/ritzau/Reuters

  • NKOREA-RUSSIA-DIPLOMACY
    Det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA har offentliggjort dette billede fra Kim Jong-uns afgang fra Pyongyang søndag. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub