Annonce
Udland

Stoltenberg undlader at love tidsplan for Ukraines optagelse i Nato

Alle Nato-lande har åbnet døren for Ukraine som medlem af Nato på sigt. Men Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, undlader at love en konkret tidsplan i forbindelse med møde for Nato-landenes udenrigsministre torsdag i Oslo. Foto: Ntb/Reuters
Nato-landenes udenrigsministre skal torsdag diskutere Ukraines optagelse i Nato, siger Stoltenberg.

Nato-landene har åbnet døren for Ukraine. Men landet kan indtil videre ikke få en konkret tidsplan for, hvornår man kan blive medlem af Nato.

På vej ind til et møde for Nato-landenes udenrigsministre i Oslo undlader Stoltenberg at love en konkret tidsplan. Det vigtigste lige nu er at give støtte til Ukraine, så landet kan vinde over Rusland, siger Stoltenberg.

- Alle allierede er enige om, at Natos dør er åben for nye medlemmer. Alle medlemmer af Nato er også enige om, at Ukraine bliver medlem af Nato. Og at det er op til Nato og Nato-allierede at beslutte det. Det er ikke op til Moskva, siger Jens Stoltenberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ukraine ønsker dog - støttet af flere østeuropæiske Nato-lande at få mere end løfter om en fremtid i Nato. Man ønsker en konkret køreplan, som vil kunne give en tidsplan for optagelsen.

Utålmodigheden blev torsdag understreget af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

- Ukraine er klar til at være i Nato, og vi venter på, at Nato bliver klar, siger Zelenskyj ifølge Reuters torsdag.

Spørgsmålet deler dog Nato-landene. Lande som USA og Tyskland er forsigtige i forhold til at sende signaler om snarligt Nato-medlemskab, som måske vil føre Nato tættere på en egentlig krig med Rusland.

Jens Stoltenberg har tidligere fastslået, at Ukraine ikke kan blive optaget, så længe landet er i krig med Rusland. Det ville i givet fald betyde, at Nato-landene ville være forpligtet til at forsvare Ukraine direkte, og dermed ville Nato være i krig med Rusland.

Samme melding kommer torsdag fra Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock.

- Vi kan ikke tale om at acceptere nye medlemmer midt i en krig, siger Annalena Baerbock på vej ind til mødet i Oslo.

Natos generalsekretær lægger til gengæld op til, at Ukraine kan få en plan for langsigtet militær støtte. Det håber han, bliver et af resultaterne på topmødet i Vilnius.

- Når vi mødes i Vilnius, så håber jeg, at Nato-landene vil blive enige om at love en langsigtet plan for støtte til Ukraine. Den skal sikre, at Ukraine har styrken til at forsvare sig selv, når krigen slutter, så historien med russisk aggression ikke gentager sig, siger Jens Stoltenberg.

Den flerårige plan vil samtidig kunne hjælpe Ukraine tættere på Nato, forventer Stoltenberg.

- Ukraine er i gang med en vigtig transition fra gammelt sovjetudstyr til moderne Nato-udstyr. Den overgang er startet. Men når man ser på slagmarken, så er der stadig lang vej, før Ukraine opererer efter Nato-standarder. Derfor vil vi lave en flerårig plan med mere solid økonomi, siger Stoltenberg.

Han peger på, at Ukraine allerede er godt i gang med at anvende avanceret vestligt militært udstyr. Blandt andet luftforsvarssystemer og artilleri.

Nu er der samtidig udsigt til, at Ukraine vil modtage F-16 kampfly, og dermed vil Ukraine få endnu en kapacitet, som lever op til Nato-standarder, siger Stoltenberg.

/ritzau/

  • Stoltenberg undlader at love tidsplan for Ukraines optagelse i Nato
    Alle Nato-lande har åbnet døren for Ukraine som medlem af Nato på sigt. Men Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, undlader at love en konkret tidsplan i forbindelse med møde for Nato-landenes udenrigsministre torsdag i Oslo. Foto: Ntb/Reuters
Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub