Annonce
Udland

USA vil have en coronalignende indsats mod fentanyl

I april sidste år beslaglagde amerikanske myndigheder omkring 42 kilo fentanyl i Californien. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Fentanyl er ikke kun USA og Mexicos problem, siger amerikansk ambassadør. Der er behov for en global strategi.

Kampen mod fentanyl, en form for opioid, der har dræbt titusindvis af amerikanere, kræver en global strategi i stil med den, der blev anlagt under coronapandemien.

Det siger USA's ambassadør i Mexico, Ken Salazar, lørdag.

Meldingen fra ambassadøren kommer, et par dage efter at amerikanske og mexicanske embedsfolk har haft et møde i Washington D.C., hvor de skulle løse nogle uenigheder om, hvordan myndighederne bekæmper smugling af våben og stoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Verden er nødt til at forene sig. Det handler ikke bare om USA og Mexico.

- Regeringer i Europa ser, hvad der sker med fentanyl. Vi ved, at andre lande i Latinamerika nu også ser på det med større interesse, fordi det er en form for gift, siger Salazar.

Fentanyl er en syntetisk opioid, der kan være over 50 gange så stærk som heroin.

Opioidet er blevet en kilde til spændinger mellem regeringerne i Mexico og USA, fordi størstedelen af mængden af fentanyl, der kommer til USA, kommer fra Kina gennem mexicanske havne.

USA's ambassadør i Mexico, Ken Salazar, mener, at der skal en global indsats til for at bekæmpe fentanyl. (Arkivfoto). Foto: Raquel Cunha/Reuters

- For fem år siden var der ikke megen snak om fentanyl. Nu bliver der talt om det i hele verden, siger Salazar.

Fredag tiltalte det amerikanske justitsministerium 28 personer for smugling af fentanyl. Fire af de tiltalte er sønner af den mexicanske narkobaron Joaquin "El Chapo" Guzman.

Også kinesiske leverandører af kemiske komponenter til fentanyl er blevet tiltalt.

En af El Chapos sønner, Ovidio Guzman, blev anholdt 5. januar i Culiacan i det nordvestlige Mexico. Anholdelsen kostede 10 militærfolk og 19 mistænkte kriminelle livet.

USA bad i februar sidste år Mexico om at udlevere Ovidio Guzman.

USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) oplyser, at 107.735 amerikanere er døde af en overdosis mellem august 2021 og august 2022. To tredjedele af overdoserne er med syntetiske opioider - fortrinsvis fentanyl.

En håndfuld republikanske politikere har opfordret USA's præsident, Joe Biden, til at kategorisere mexicanske karteller som terrororganisationer.

En sådan kategorisering vil åbne for, at USA kan bekæmpe kartellerne med våben.

/ritzau/AFP

  • I april sidste år beslaglagde amerikanske myndigheder omkring 42 kilo fentanyl i Californien. (Arkivfoto). Foto: Handout/Ritzau Scanpix
  • USA's ambassadør i Mexico, Ken Salazar, mener, at der skal en global indsats til for at bekæmpe fentanyl. (Arkivfoto). Foto: Raquel Cunha/Reuters
Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub