Annonce
Udland

FN: Vand ved ødelagt dæmning kan fortsat nedkøle kraftværk

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har flere gange opfordret til, at der gøres mere for at beskytte atomkraftværket Zaporizjzja. (Arkivfoto). Foto: Alexander Ermochenko/Reuters

Der er modsatrettede meldinger om, hvorvidt vandreservoir tæt på ødelagt dæmning fortsat kan nedkøle atomværk.

FN's atomvagthund modsiger en udmelding fra en ukrainsk dæmningsoperatør, om at vandreservoiret ved den ødelagte Nova Kakhovka-dæmning ikke længere kan bruges til at nedkøle atomkraftværket Zaporizjzja.

Således oplyser Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) torsdag aften, at Europas største atomkraftværk fortsat modtager vand fra reservoiret.

- Ukraines Zaporizjzja-atomkraftværk fortsætter med at pumpe kølevand fra Kakhovka-reservoiret, oplyser IAEA i en erklæring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere torsdag lød det fra Igor Syrota, der er leder af det statsejede selskab Ukrhydroenergo, der står for driften af den ødelagte dæmning, at vandreservoiret ikke længere kan bruges til at nedkøle atomkraftværket.

Årsagen er ifølge Igor Syrota, at vandstanden er faldet til "under det kritiske punkt på 12,7 meter". Dermed kan det ikke længere føre vand til de lokale damme, der hjælper med at holde det store kraftværk nedkølet.

Tirsdag oplyste IAEA dog, at der fortsat er tilstrækkeligt vand i en lokal køledam til at holde atomkraftværket nedkølet i "nogle måneder".

Den ukrainske Nova Kakhovka-dæmning blev ramt af eksplosioner natten til tirsdag. Det har ført til, at vandstanden i det reservoir, der bruges til at holde Zaporizjzja-kraftværket nedkølet, er faldet drastisk lige siden.

Det står endnu ikke klart, hvordan dæmningen er blevet ødelagt.

Ukraine og Rusland har begge beskyldt hinanden for at stå bag.

Rafael Grossi, der er chef for IAEA, har flere gange opfordret til, at der gøres mere for at beskytte atomkraftværket Zaporizjzja.

Lige nu er en af de højeste prioriteter ifølge ham at beskytte den lokale køledam, som er blevet altafgørende for at holde kraftværket nedkølet.

- Det er afgørende, at den køledam forbliver intakt. Jeg opfordrer alle parter til at sikre, at der ikke sker noget, der bringer den i fare, siger han.

Zaporizjzja-atomkraftværket er Europas største af slagsen.

Værket står normalt for en femtedel af Ukraines årlige elproduktion. Før invasionen havde det omkring 11.000 ansatte.

Det er under krigen kommet på russiske hænder.

/ritzau/AFP

  • Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har flere gange opfordret til, at der gøres mere for at beskytte atomkraftværket Zaporizjzja. (Arkivfoto). Foto: Alexander Ermochenko/Reuters
Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jobbet er fundet: Pernille fik op til 25 konkrete jobtilbud

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Sport

De skal sikre Danmark EM-succes

Guldborgsund

Alvorlig ulykke: Person i kritisk tilstand fløjet væk

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub