Annonce
Udland

Taiwan beskylder Kina for at holde møde om valgindblanding

Kinas præsident, Xi Jinping, sad angiveligt med ved et møde, hvor forsøg på indblanding i valget i Taiwan ifølge taiwanske efterretninger blev drøftet. (Arkivfoto). Foto: Jeff Chiu/Ritzau Scanpix
Taiwan advarer om, at Kina vil forsøge at blande sig i valget i Taiwan, der finder sted til januar.

Højtstående kinesiske ledere holdt ifølge taiwanske efterretninger i starten af december et møde om "koordinering" af regeringsindsatser for at påvirke det kommende valg i Taiwan.

Taiwanske myndigheder anser afholdelsen af det møde som valgindblanding.

Taiwan har advaret om, at den kinesiske regering forsøger at puffe vælgerne i Taiwan mod kandidater, der ønsker tættere bånd til Kina, frem mod valget i Taiwan 13. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

13. januar er der både valg til præsidentembedet og den lovgivende forsamling på øen. Valget finder sted, mens Kina optrapper dets politiske pres for at forsøge at tvinge den demokratisk ledede ø til at acceptere kinesisk suverænitet.

Mødet fandt sted i Beijing og blev holdt af den fjerdehøjest rangerende i Det Kinesiske Kommunistparti (CCP), Wang Huning, der også er vicechef for den kinesiske regerings ledergruppe for anliggender vedrørende Taiwan.

Kinas præsident, Xi Jinping, var også til stede ved mødet ifølge adskillige taiwanske embedsfolk, der har talt med journalister om sagen.

Højtstående personale fra blandt andet Kinas forsvarsministerium, statssikkerhedsministerium og agenturet for anliggender vedrørende Taiwan deltog i mødet ifølge de taiwanske embedsfolk.

Embedsfolkene har oplysningerne fra taiwanske efterretninger, og de står ikke frem med navn på grund af sagens karakter.

I sidste måned bad USA's præsident, Joe Biden, Xi om at respektere Taiwans valgproces.

Kinas agentur for anliggender vedrørende Taiwan har ikke svaret på Reuters' forespørgsel på en kommentar.

Når agenturet har kommenteret på valget i Taiwan, har det sagt, at det respekterer Taiwans "sociale systemer".

Mødet havde fokus på at "sikre effektiviteten og koordineringen af forskelligt arbejde med det taiwanske valg" ifølge et internt taiwansk notat, der opsummerer efterretningerne.

Konklusionen på mødet var, at forskellige agenturer skal "konsolidere" deres arbejde vedrørende Taiwan.

Det konkluderes, at den centrale publicitetsafdeling i CCP sammen med en enhed for psykologisk krigsførelse under den kinesiske hær, skal lave påvirkningskampagner med det mål at rykke ved den offentlige holdning gennem nyheder og sociale medier, står det i notatet.

I notatet står der også, at Kina vil fortsætte med "at spille på fortællingen om "et valg mellem krig og fred", som forudsætter, at hvis partiet DPP fortsætter i regeringen, er en krig mod Kina sandsynlig.

/ritzau/Reuters

  • China EU
    Kinas præsident, Xi Jinping, sad angiveligt med ved et møde, hvor forsøg på indblanding i valget i Taiwan ifølge taiwanske efterretninger blev drøftet. (Arkivfoto). Foto: Jeff Chiu/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Uheld på uheld: Kaos og kø på motorvejen

Guldborgsund

Store trafikale udfordringer forude: Varer til november

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Politik

Trækker sig kort før valg: "Jeg kan ikke mere"

112

Politiet skød efter flugtbilist: Nu er der faldet dom

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser

Guldborgsund

Torben måtte lukke sin elskede bod: - Det gør mig så ked af det

112

Mand kørt på sygehuset efter kraftig brand

112

Lang formiddag: Tunnellen var spærret

112

38-årig idømmes forvaring for drabet på Mia Skadhauge Stevn

Kultur

Får 20 millioner til særligt kunst-projekt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Nykøbing

Stort talent: Prestigefuld hæder til 18-årige Laurits

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op