USA byder forlænget våbenhvile i det østlige DR Congo velkommen

Parter i konflikten i den østlige del af det sydafrikanske land Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er blevet enige om at lægge våbnene fra sig i endnu to uger, efter at en aftale om tre døgns våbenhvile trådte i kraft torsdag.

Udviklingen bliver taget varmt imod i USA, hvor landets præsidentkontor i en pressemeddelelse skriver, at "dette yderligere skridt mod fred bærer vidnesbyrd om forpligtelsen, som parterne har påtaget sig".

- USA roser konfliktens parter og de regionale regeringer for deres støtte til forlængelsen af våbenhvilen og vil fortsætte med at bruge amerikanske efterretninger og diplomatiske ressourcer til at at holde øje med, at den bliver overholdt af hæren og de ikkestatslige væbnede grupper, lyder det.

Ifølge FN's Flygtningehøjkommissær er der i de østlige provinser Sydkivu, Nordkivu og Ituri flere end fire millioner internt fordrevne personer. Der bor samlet set omkring 15 millioner mennesker i de provinser.

Konflikten trækker især tråde tilbage til eftertiden for folkedrabet i nabolandet Rwanda i sommeren 1994, hvor militser med rødder i landets hutubefolkning gik til angreb på og dræbte hundredtusindvis af personer fra Rwandas tutsiminoritet.

Der bliver stadig forsket i, hvor mange civile der mistede livet, men ifølge flere blandt andet mediet BBC og det britiske opslagsværk Britannica var der tale om mindst 800.000 civile.

Millioner af hutuer blev efter folkedrabet jaget over grænsen til DR Congo ved byen Goma. Området er i dag en kampplads for en række oprørsgrupper, der kæmper dels om den politiske magt i området dels om kontrollen over minedriften.

Jorden i den østlige del af landet er rig på malmarten coltan, hvorfra der kan udvindes mineraler som bruges i batterier og meget andet teknologi.

Den endnu ikkeudvundne malm er ifølge EU omkring 24.000 milliarder dollar - cirka 163.000 milliarder kroner - værd og gør, at det sydafrikanske land, som betragtes som et af verdens fattigste, målt på naturressourcer anses for at være et af verdens rigste.

Ifølge ngo'en Globalt Center for Ansvaret for at Beskytte (GCRP) var der ved udgangen af november i år flere end 130 aktive væbnede grupper i området.

Menneskerettighedsorganisationer har i flere år berettet om voldsomme menneskerettighedskrænkelser og omfattende mængder af seksuel vold.

En af grupperne, der er blevet beskyldt for sådanne krænkelser, er M23, som Rwanda er blevet beskyldt for at støtte.

Den har rødder i tutsietniciteten og har ifølge det franske nyhedsbureau AFP erobret et stort territorie siden en omfattende offensiv i 2021.

DR Congos egen regering - med præsident Felix Tshisekedi i spidsen - har forsøgt at smide FN's fredsbevarende styrker på porten, fordi den ikke mener, at soldaterne er lykkedes med at skabe fred i de østlige dele af landet.

FN's Sikkerhedsråd, som er FN's eneste organ, der kan vedtage juridisk bindende resolutioner, skal i næste uge stemme om en plan om at trække sine styrker ud af landet.

/ritzau/